Familieforandringer

I takt med industrialiseringens indtog, kunne flere og flere af de før meget arbejdskrævende jobs i landbruget, erstattes af maskiner. Dette medførte en kraftig effektivisering, hvilket betød, at få større gårde nu kunne overtage det arbejde som måske ti gårde tidligere lavede. Man samlede i større grad landbruget for at øge effektiviseringen, og for at sikre et friere liv som gårdmand. For eksempel valgte mange at samlede deres dyr på mejerier, hvor køerne blev malket, og dermed kunne gårdmændene holde sig et lidt friere liv, samtidig med, at man fik en voksende produktion af smør og mælk.
Alle disse forbedrede produktionsvilkår, effektiviseringer, og de friere forhold på landet, gjorde det muligt for mange familier på gårdene at sælge deres gård fra, og flytte mod byerne, hvor et stigende antal jobs, som følge af den konstant øgende industrialisering, dukkede op. Det kunne være inde for mange forskellige erhverv, lige fra administration til mere manuelt arbejde på fabrikkerne. Dette gjorde det naturligt, at kvinderne i hjemmet, for første gang nogen sinde, kunne komme i arbejde. For første gang blev det almindeligt for en husstand at have to indtægtskilder, hvilket både forbedrede den danske økonomi enormt, og selvfølgelig sænkede arbejdsløsheden endnu voldsommere. Den stigende efterspørgsel af kvinder i arbejde skyldtes at der fandt et konstant større behov sted for den billige arbejdskraft i form af ufaglærte kvinder. Det var specielt på arbejdspladser som tekstilfabrikker mm.