Den økonomiske udvikling (1800-tallet)

I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet skete en enorm udvikling både økonomisk og industrielt rundt om i Europa. Hele bølgen startede i Storbritannien med den hurtigt udviklende industrielle revolution, som betød at en lang række manuelle arbejdsstillinger blev besat af både billigere og mere effektive maskinalternativer. På baggrund af den teknologiske udvikling kunne specielt både hårde og tidskrævende jobs i landbruget erstattes af maskiner. Dette betød i England, at man kunne forøge sit landbrugsproduktion enormt, samtidig med, at mange jobs flyttede væk fra landet. Da Storbritannien nu kunne levere langt billigere landbrugsprodukter end Danmark, blev industrialiseringen endnu en belastning af det hårdt bebyrdede danske landbrug. Siden 1733 havde de danske fæstebønder alle været underlagt stavnsbåndet, hvilket betød, at alle bønderne havde pligt til at blive på deres gård, og desuden levere nogle ydelser til godserne i form af produktion fra landbruget. Man var hverken selvejer over sin gård eller marker, hvilket vil sige, at man var tvunget til at følge den produktion godserne fastlagde. Fæstebønderne levede generelt under dårlige forhold, og det kunne ofte føles som et lotteri, om ens produktion af f.eks korn ville give godt udbytte netop det år. Blev det en fantastisk høst sænkedes prisen og/eller efterspørgslen, hvilket betød en markant lavere indkomst for bønderne. Blev det derimod en dårligt høst, skete der ofte det, at efterspørgslen oversteg udbuddet, og prisen røg derfor i vejret.
Alle disse gunstige forhold måtte føre til en eller anden form for forandring, da man fra fæstebøndernes side var godt trætte af systemet, og da man fra godsejernes side, gerne så en bedre produktion i landbruget, hvilket måske kunne opnås gennem lidt friere forhold. Man valgte at ophæve stavnsbåndet for alle under 14 år og alle over 36 år, og der blev desuden vedtaget en lang række tiltag for at forbedre forholdene på gårdene. Dette kombineret med en stigende efterspørgsel på specielt korn som følge af Napoleonskrigene, fik priserne til at stige til hidtil usete højder. I løbet af ganske få år steg de op mod 6 gange tidligere priser. Samtidig var det blevet muligt at foretage offentlige lån, hvilket mange udnyttede kombineret med den stigende økonomi, til enten at frasælge eller opkøbe den gård man boede på – man blev selvejer. Bønderne kunne nu selv administrere deres liv, gårde og produktion, og samtidigt gav det stigende salg og opkøb en sund økonomisk cirkulation i samfundet. Hele perioden kaldes kornsalgsperioden, og den fortsatte helt frem til 1875, hvor en økonomisk krise i Amerika medførte langt billigere importeret korn end hvad det danske marked kunne levere. Der var derfor i det danske landbrug en stigende produktion af animalske produkter så som kør, grise, smør og mælk.
Efter den korte, mindre nedgangsperiode på ca. 5 år, forbedredes forholdene atter – alt i alt betød dette århundrede (som også omtales ”Gårdmændenes århundrede”) for den danske økonomi, at den totale produktionsværdi blev over seksdoblet og eksporten tyvedoblet. Desuden havde man i de enkelte hjem fået en langt bedre økonomi, hvilket betød, at man havde ”råd til” flere børn. Fra 1801 til 1911 skete en tredobling af det danske befolkningstal, som følge af en generelt kraftig højkonjunktur i Danmark.