Den økonomiske udvikling (1800-tallet)

I slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet skete en enorm udvikling både økonomisk og industrielt rundt om i Europa. Hele bølgen startede i Storbritannien med den hurtigt udviklende industrielle revolution, som betød at en lang række manuelle arbejdsstillinger blev besat af både billigere og mere effektive maskinalternativer. På baggrund af den teknologiske udvikling kunne specielt både hårde og tidskrævende jobs i landbruget erstattes af maskiner. Dette betød i England, at man kunne forøge sit landbrugsproduktion enormt, samtidig med, at mange jobs flyttede væk fra landet. Da Storbritannien nu kunne levere langt billigere landbrugsprodukter end Danmark, blev industrialiseringen endnu en belastning af det hårdt bebyrdede danske landbrug. Siden 1733 havde de danske fæstebønder alle været underlagt stavnsbåndet, hvilket betød, at alle bønderne havde pligt til at blive på deres gård, og desuden levere nogle ydelser til godserne i form af produktion fra landbruget. Man var hverken selvejer over sin gård eller marker, hvilket vil sige, at man var tvunget til at følge den produktion godserne fastlagde. Fæstebønderne levede generelt under dårlige forhold, og det kunne ofte føles som et lotteri, om ens produktion af f.eks korn ville give godt udbytte netop det år. Blev det en fantastisk høst sænkedes prisen og/eller efterspørgslen, hvilket betød en markant lavere indkomst for bønderne. Blev det derimod en dårligt høst, skete der ofte det, at efterspørgslen oversteg udbuddet, og prisen røg derfor i vejret.
Alle disse gunstige forhold måtte føre til en eller anden form for forandring, da man fra fæstebøndernes side var godt trætte af systemet, og da man fra godsejernes side, gerne så en bedre produktion i landbruget, hvilket måske kunne opnås gennem lidt friere forhold. Man valgte at ophæve stavnsbåndet for alle under 14 år og alle over 36 år, og der blev desuden vedtaget en lang række tiltag for at forbedre forholdene på gårdene. Dette kombineret med en stigende efterspørgsel på specielt korn som følge af Napoleonskrigene, fik priserne til at stige til hidtil usete højder. I løbet af ganske få år steg de op mod 6 gange tidligere priser. Samtidig var det blevet muligt at foretage offentlige lån, hvilket mange udnyttede kombineret med den stigende økonomi, til enten at frasælge eller opkøbe den gård man boede på – man blev selvejer. Bønderne kunne nu selv administrere deres liv, gårde og produktion, og samtidigt gav det stigende salg og opkøb en sund økonomisk cirkulation i samfundet. Hele perioden kaldes kornsalgsperioden, og den fortsatte helt frem til 1875, hvor en økonomisk krise i Amerika medførte langt billigere importeret korn end hvad det danske marked kunne levere. Der var derfor i det danske landbrug en stigende produktion af animalske produkter så som kør, grise, smør og mælk.
Efter den korte, mindre nedgangsperiode på ca. 5 år, forbedredes forholdene atter – alt i alt betød dette århundrede (som også omtales ”Gårdmændenes århundrede”) for den danske økonomi, at den totale produktionsværdi blev over seksdoblet og eksporten tyvedoblet. Desuden havde man i de enkelte hjem fået en langt bedre økonomi, hvilket betød, at man havde ”råd til” flere børn. Fra 1801 til 1911 skete en tredobling af det danske befolkningstal, som følge af en generelt kraftig højkonjunktur i Danmark.

Familieforandringer

I takt med industrialiseringens indtog, kunne flere og flere af de før meget arbejdskrævende jobs i landbruget, erstattes af maskiner. Dette medførte en kraftig effektivisering, hvilket betød, at få større gårde nu kunne overtage det arbejde som måske ti gårde tidligere lavede. Man samlede i større grad landbruget for at øge effektiviseringen, og for at sikre et friere liv som gårdmand. For eksempel valgte mange at samlede deres dyr på mejerier, hvor køerne blev malket, og dermed kunne gårdmændene holde sig et lidt friere liv, samtidig med, at man fik en voksende produktion af smør og mælk.
Alle disse forbedrede produktionsvilkår, effektiviseringer, og de friere forhold på landet, gjorde det muligt for mange familier på gårdene at sælge deres gård fra, og flytte mod byerne, hvor et stigende antal jobs, som følge af den konstant øgende industrialisering, dukkede op. Det kunne være inde for mange forskellige erhverv, lige fra administration til mere manuelt arbejde på fabrikkerne. Dette gjorde det naturligt, at kvinderne i hjemmet, for første gang nogen sinde, kunne komme i arbejde. For første gang blev det almindeligt for en husstand at have to indtægtskilder, hvilket både forbedrede den danske økonomi enormt, og selvfølgelig sænkede arbejdsløsheden endnu voldsommere. Den stigende efterspørgsel af kvinder i arbejde skyldtes at der fandt et konstant større behov sted for den billige arbejdskraft i form af ufaglærte kvinder. Det var specielt på arbejdspladser som tekstilfabrikker mm.

Første verdenskrig (1914-1918)

Jeg vil ikke komme så meget ind på baggrunden for første verdenskrig, da den ikke har direkte relationer til den store historiske udvikling i Danmark har. Det er dog vigtigt at vide, at man i Danmark var utrolig bange for tyskland og en mulig tysk invasion, hvilket kom til udtryk ved, at man fra politikernes side, valgte at følge en tysk opfordring om, at der skulle spredes miner i de danske farvande, udelukkende for at sikre en tysk kontrol mod bl.a. englænderne. Danmark var ellers helt neutrale i første verdenskrig, og det er dermed et rent held, at man ikke blev straffet for de flere forskellige handlinger man valgte at gøre for tyskerne – Faktisk bliver Danmark næsten rost for sin neutralitet under hele første verdenskrig.

Mellemkrigstiden (1919-1938)

Den økonomiske situation var ikke alt for god i mellemkrigstiden, hvis vi ser det over hele Europa. Første verdenskrig havde kostet dyrt, hvilket også gik ud over den danske økonomi – specielt den private. Man havde ikke særligt mange penge i de første år af mellemkrigstiden. Det skyldtes at man efter krigen indså hvor skrøbeligt det internationale økonomiske system var, da alle udlejede penge stort set var tabt. Valutakurserne svingede over hele Europa, og mange fik derfor kolde fødder, og konverterede alle pengesedler til helst guld (som er et prisfast stof). De gunstige økonomiske vilkår startede en lang række økonomiske kriser i mellemkrigstiden, og man førte fra de forskellige landes sider flere vidt forskellige valutapolitikker (prissætning af deres valuta), hvilket ikke altid var godt for økonomien.

Anden verdenskrig (1939-1945)

Som i første verdenskrig forholdt Danmark sig helt neutrale i begyndelsen. Dette kunne dog ikke fortsætte, da man fra Tysklands side så en idé i, at indtage Danmark for at have landet som en ”mellemstation” mellem Tyskland og Norge, hvor man hentede store mængder råstoffer ned fra. Den 9. april 1940 tidligt om morgenen (kl. 4.45 ca) indledte Tyskland deres indtog mod både Danmark og Norge. I Danmark var det kun mindre styrker i Sønderjylland og kongens livgarde der kom i egentlig kamp, og efter ”blot” få dræbte soldater, valgte man at overgive sig ca. kl. 6.00. Det gjorde man af flere grunde. Blandt andet da man ikke så nogen nytte i at forsvare sig, da den tyske magt var langt større end den danske, men også fordi man håbede på at kunne bevare sin danske ledelse af landet, hvis tyskerne bare ”fik lov” at opholde sig her.

Efterkrigstiden (1945-1960)

Efterkrigstiden er en fantastisk tid for den danske økonomi. I Danmark havde man en fordel ved, at man ikke havde beskadiget sit produktionsapparatet særligt meget i forhold til andre lande, som følge af den alvorlige krig. Dette betød, at man fra Danmarks side, kunne eksportere produkter i langt større omfang end mange andre lande, og da der generelt var mangel på ressourcer over hele Europa, levede man specielt via landbruget godt i disse år. Som sagt; den danske økonomi steg som aldrig før, og der blev mere og mere mangel på arbejdskraft. Der var en fortsat større efterspørgsel på kvinder i arbejde, specielt inden for tekstilverdenen. Arbejdsløsheden faldt til det laveste nogen sinde, det var mere og mere normalt at kvinden i hjemmet også arbejdede, og som følge af det, så man en tendens til langt færre børn specielt i storbyerne, da kvinderne ikke både kunne arbejde, og passe en børneflok på 10. Familieforholdende var fuldstændigt forandrede. Man levede nu kun kernefamilien samlet; en far, en mor og 2-4 børn. Samtidig med den økonomiske vækst, betød dette, at flere og flere familier fik råd til at købe bil, og dermed tage på ferier uden for landets grænser – hvilket aldrig var set før. Det blev normalt at tage på bilferier til f.eks Italien osv. Generelt set steg luksussen specielt i byerne, men også på landet. Man fik Tv, bil, bad mm. og råd til meget længere ferier. Også velfærden i landet steg enormt. Man fik en langt bedre offentlig sektor, og generelt langt bedre forhold for alle.
Udviklingen på landet har altid været lidt efter udviklingen i byerne – helt frem til i dag. Det glæder specielt på områder som familiestruktur og holdninger, men også gårdmændene oplevede kolossale ændringer specielt i efterkrigstiden.

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at den hidtil største udvikling i den danske historie fandt sted i perioden 1800-1950, hvad end det gælder økonomi, velfærd, familiestruktur eller arbejdsløshed. Vi er gået fra et samfund udelukkende bestående af fæstebønder, som alle levede under utrolig dårlige forhold, til et rigt og veludviklet system, med en af verdens laveste arbejdsløshedsprocenter, og med langt de fleste kvinder i arbejde. Specielt i efterkrigstiden skete der voldsomme ting hvad angår den danske økonomi, og det har alt sammen ført til, at det nu er almindeligt at tage på ferie, og desuden bruge en stor sum penge på andre luksusvarer. Desuden har Danmark formået at gennemgå to af verdens største krige som et neutralt land, hvilket man kan sige, faktisk er grunden til hele vores økonomiske udvikling, da vi levede godt på vores produktion af især landbrugsvarer til de hårdere ramte lande, lige efter krigen.